Katopia

Hvad er der egentlig i vejen med røde gummistøvler?! Hvorfor skal man sidde stille for at koncentrere sig? Hvorfor skal en pause foregå sammen med andre mennesker? Og hvorfor er det så ofte mennesket, der skal tilpasses omgivelserne? Og hvem har egentlig besluttet, at det er den mest fornuftige måde at indrette verden på? Katrine Pedersen er autist, har ADHD og har arbejdet som ergoterapeut i mere end ti år. Med afsæt i både sin faglighed og sine egne erfaringer stiller hun spørgsmål ved de normer, vi er kommet til at betragte som naturlige. For bare fordi mange mennesker gør noget på samme måde, betyder det vel ikke nødvendigvis, at det er den eneste rigtige? I KATOPIA møder vi zebraen i en verden indrettet til heste. Med humor, vrede og et skarpt ergoterapeutisk blik undersøger Katrine, hvordan forventninger til normalitet, kommunikation, adfærd og deltagelse kan skabe barrierer, som vi bagefter forsøger at træne mennesket til at overvinde. Og når nogen har smurt brun sæbe på kørestolsrampen, er løsningen måske ikke endnu et kursus i at komme op ad den. Undervejs introduceres KATOPIAs Regulation Station og Evaluation Station konkrete bud på, hvordan vi kan arbejde med regulering, brugerinddragelse og tilgængelighed i praksis. Bogen er både en personlig fortælling, et fagligt opråb og en invitation til at vende spørgsmålene om. For måske er det ikke zebraen, der skal lære at være en bedre hest. Måske er det på tide, at nogen kigger lidt nærmere på selve folden. Her skal ingen gøre sig fortjent til tilgængelighed.