Kampen om en Krone

Kong Niels vovede sig hen til rælingen og så ned. Vandet var rødt af blod, og vigen var stadig fuld af lig. Til Niels’ lettelse var der ikke flere soldater, som prøvede at komme om bord, men de afhuggede hænder hang stadig fast i rælingen. Niels beordrede et par mænd til at fjerne dem, og de tog nu deres sværd og slog hænderne af skibet. De fleste faldt i vandet, men der var også mange, som endte på dækket, og på grund af bådens bevægelser så det ud, som om de var levende. Niels så på dem med rædsel. ”Det ligner store levende krabber, sådan som de kravler hen imod mig,” tænkte han. ”Jeg hader krabber!” Den syvende januar 1131 blev Knud Lavard, søn af Erik Ejegod, myrdet af sin fætter Magnus, søn af Kong Niels af Danmark. Efter således at have ryddet Knud af vejen var kronen sikret, troede Magnus; men i stedet blev mordet startskuddet til en borgerkrig, der skulle hærge Danmark de næste 27 år. I den periode blev fire danske konger, tre medkonger og 13 prinser myrdet i kampen om kongemagten, og efter blodgildet i Roskilde og det efterfølgende slag på Grathe Hede stod kun én prins i den regeringsduelige alder tilbage: Valdemar, søn af Knud Lavard, født en uge efter mordet på sin far. Trilogien Ejegods Forbandelse handler om disse tider. Første del, Kampen om en Krone, tager sin begyndelse med mordet på Knud Lavard og følger begivenhederne ind til slaget ved Fodevig og kongens død i Slesvig i sommeren 1134.