Politiet bortprovokeret af modstandsfolk 1943-45

Bogen beskriver, hvordan det danske politi blev sat næsten helt ud af funktion fra 19. september 1944 og helt frem til 13. maj 1945. Fjernelsen af først regeringen og så politiet var ikke en uforudset følge af modstandsfolkenes oprør - de gik målrettet efter at bortprovokere begge dele. Fjernelsen af folkestyret pågik med tilskyndelse fra englænderne. De ville især standse regeringens opbakning af tyskernes bestræbelser for at hindre en eventuel invasion. Man ser ofte udtrykket, at politiet blev taget af tyskerne 19. september 1944. Når man i Google søger på, at politiet blev taget vises forklaringen: Den 19. september 1944 opløste tyskerne det danske politi. Tyskerne skulle have holdt sig væk, men regeringen accepterede nødtvungent deres tilstedeværelse som en fredsbesættelse. Politifolkenes skæbne skyldtes, at modstandsfolkene truede dem til at være illoyale og svigte deres opgaver ved ikke at turde gribe ind overfor modstandsterror. Tyskerne tog faktisk kun omkring ¼ af den danske politistyrke, medens næsten alle de øvrige (¾) bragtes til at nedlægge arbejdet ved dødstrusler fra modstandsterrorister. Et lille antal modige politifolk fortsatte dog uantastet med at passe deres arbejde. Denne nuancering ses næsten ikke omtalt. I stedet for at bruge udtrykket, at politiet blev taget, bør man altså sige, at politiet blev borttruet af modstandsfolk. Efter befrielsen var modstandsmændene de eneste bevæbnede danskere og de internerede et stort antal politifolk, som ikke havde villet melde sig som modstandsfolk. De fik også gennemtvunget, at alle politibetjente, som ikke 29. april 1945 havde meldt sig som modstandsfolk skulle afskediges. Hverken modstandsfolkene eller politifolkene ønskede omtale af, at politiet var blevet borttruet, så ingen af dem berettede herom. Offentligheden blev aldrig orienteret ærligt om, hvordan dette virkelig forholdt sig.